Hvem er Garífunas?

I begyndelsen af det 17. århundrede var den caribiske ø San Vicente beboet af Arawak-indianerne, men Callinagu-indianerne angreb Arawakerne, invaderede deres ø og henrettede alle mændene i stammen, men lod kvinderne leve. Over tid gav blandingen mellem Callinagu og de overlevende Arawak-kvinder op til "calipones", også kaldet "røde cariber". I 1635 skibbrudte to skibe fyldt med slaver fra Afrika nær kysten af San Vicente, og de overlevende lykkedes det at nå kysten ved at svømme. I et forsøg på ikke at falde tilbage i slaverens kløer tog de skik og kultur fra de Røde Cariber, og lidt efter lidt gav de anledning til den nuværende Garifuna, en blanding af afrikanske og caribiske blodlinjer.

Graifuna-kvinder

I begyndelsen allierede Garifuna sig med franskmændene mod den britiske krone, men i 1796 og efter et alvorligt nederlag for Frankrig overgav de sig og blev efterladt under engelskmændenes sæder, som indledte en forfølgelse og jagt på Garífunas for at forhindre andre slaver i at følge deres eksempel. Næsten 4.300 overlevende blev ført til Belize, hvor en stor del døde af gul feber, og mange andre blev deporteret til øen Roatan, hvor de blev "reddet" af spanierne og taget til Trujillo for at arbejde som tømmerhuggere.

Graifuna-folk

Da Centralamerikas lande opnåede uafhængighed, var Garifuna stadig i alliance med spanierne og blev tvunget til at flygte fra Honduras på grund af de bitre minder, som Kronen af Castilien efterlod. Den massive migration af Garífunas til Belize fejres hver år den 19. november.